Hvornår er det storm, og hvornår dækker husforsikringen stormskaden?

Meteorologisk er det storm, når middelvinden er over 24,5 m/s. Det er DMI's grænse, og den svarer til vindstyrke 10 på Beaufortskalaen. Husforsikringen bruger en lavere grænse: hos fx Tryg og Bauta er det storm, når vinden konstant eller i stød når mindst 17,2 m/s, og en stormflod fra havet dækkes slet ikke af husforsikringen, men kan dækkes af den offentlige stormflodsordning.

Hvornår er det storm ifølge DMI?

DMI bruger Beaufortskalaen, der inddeler vinden i vindstyrker efter middelvindhastigheden. Ordet storm dækker kun vindstyrke 10 og 11. Det, mange kalder storm i daglig tale, er ofte kuling.

Læg mærke til vindstyrke 8. Hård kuling begynder ved 17,2 m/s, og det er netop det tal, forsikringsselskaberne bruger. En forsikringsmæssig storm er altså meteorologisk set hård kuling.

Hvad er forskellen på middelvind og vindstød?

Vinden skifter hele tiden. Derfor angiver DMI middelvinden som et gennemsnit over ti minutter, målt på en 10 meter høj mast. Et vindstød er, når vinden afviger 5 m/s eller mere fra middelvinden. Stødet skal vare mindst 3 sekunder og højst et minut.

Forskellen er afgørende for en skadesag. Et eksempel: En efterårsdag ligger middelvinden på 15 m/s, og de kraftigste stød når 23 m/s. Meteorologisk er det stiv kuling, ikke storm. Men når betingelserne siger "konstant eller i stød", er stødet på 23 m/s over grænsen på 17,2 m/s. Det er stødene, der river tagsten løs, og det er dem, du skal kigge efter, når du dokumenterer vinden.

Hvilken vindstyrke kræver husforsikringen?

Grænsen står i betingelserne og kan variere, så tjek dine egne. To eksempler:

• Tryg (husforsikring, betingelser nr. 2507 fra december 2025): "Ved storm forstås vindstyrke/vindstød på mindst 17,2 meter pr. sekund."
• Bauta (LB Forsikring, vilkår nr. 41-8 fra juli 2023): "Storm betyder vind, hvor styrken konstant eller i stød er mindst 17,2 m pr. sekund." Hos Bauta er storm en del af dækningen bygningsbeskadigelse, så tjek, at den står på policen.

Vinden skal også være årsagen. Tryg kræver i betingelserne, at taget er tæt, at tagrender og nedløbsrør er korrekt vedligeholdte og rensede, og at træer og buske beskæres, så de ikke beskadiger huset. Bauta dækker ikke skader, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse eller mangelfuld fastgørelse.

Drivhuset er et af de mest søgte eksempler. Trygs husforsikring omfatter drivhuse til hobbybrug. Hos Bauta skal et hobbydrivhus være fastgjort til underlaget, og det erstattes med højst 25.000 kr. pr. skade. Et drivhus, der blot står løst på fliserne, kan altså give afslag.

Hvad dækningen koster, hvilken selvrisiko du får, og hvordan selskaberne behandler skader på taget, gennemgår sammenligner.dk i sin guide til stormskade på huset og husforsikringen. Her holder vi os til vejret, for det er dér, de fleste tvister om stormskader opstår: blæste det nok på din adresse?

Hvordan dokumenterer du, at det blæste nok?

Det er dig som skadelidt, der skal kunne vise, at vinden nåede grænsen. Brug målinger, ikke vejrudsigter.

1. DMI's vejrarkiv. Arkivet har historiske data fra DMI's målestationer. For Danmark vælger du en kommune, ikke en adresse, og kan se time-, døgn-, måneds- og årsværdier.
2. Forsikringsvejret.dk. Her kan du slå en adresse op og se, om der har været vindstød på mindst 17,2 m/s. Det er det tætteste, du kommer på en måling for netop din adresse. Siden har kontaktadresse hos Forsikring & Pension, brancheforeningen for forsikringsselskaberne. Rapporten kan hentes som PDF. Da vi åbnede siden 19. oktober 2026, stod der, at DMI havde problemer med at levere data til den, så hav DMI's eget arkiv som reserve.
3. Dine egne billeder. Forbrugerrådet Tænk anbefaler at fotografere skaden, før du reparerer, og at dokumentere, hvad du gjorde for at begrænse den.

Notér også tidspunktet, hvor du opdagede skaden. Det gør det lettere at matche den med målingerne. Vil du se, hvor tæt prognoserne plejer at ramme, viser vores måling af de mest præcise vejrudsigter, hvordan DMI, ECMWF og YR har klaret sig mod det vejr, der faktisk kom.

Hvornår varsler DMI storm, og hvorfor får storme navne?

DMI varsler vind i tre kategorier ud fra middelvinden:

• Kategori 1, stormende kuling: middelvind fra 20,8 til 24,5 m/s og samtidig vindstød af stormstyrke (24,5 til 32,6 m/s) eller orkanstyrke.
• Kategori 2, storm: middelvind over 24,5 m/s i en repræsentativ del af varslingsområdet.
• Kategori 3, orkan: middelvind over 32,6 m/s.

Varslerne kan udsendes op til 36 timer før. Før det kan DMI sende forvarsler op til fem døgn i forvejen. Søger du på "stormskader i dag", er DMI's varsler stedet at starte, og vejret i hele Danmark viser, hvad de tre modeller forventer i de største byer.

Navngivningen sker i et europæisk samarbejde. Et lavtryk får navn, når det forventes at give middelvind over 24,5 m/s, og det er det land, hvor stormen først observeres, der vælger navnet.

Hvilke storme har ramt Danmark hårdest?

Tallene for Allan og Bodil stammer fra Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014, ikke fra Forsikring & Pension. Samlet set har vildt vejr i 2023 og 2024 kostet samfundet og forsikringsselskaberne 4,6 mia. kr. i udbetalte erstatninger, oplyser Forsikring & Pension.

Hvem dækker, når havet går ind over land?

Både Tryg og Bauta skriver i betingelserne, at husforsikringen ikke dækker oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb. En stormflod hører i stedet under den offentlige stormflodsordning, som Naturskaderådet står for:

• Naturskaderådet afgør, om der har været stormflod, og hvor. Vandstanden skal have nået en såkaldt 20-års-hændelse, altså et niveau, der statistisk kommer sjældnere end hvert 20. år.
• Det beskadigede skal være brandforsikret, og skaden må ikke være dækket af din almindelige forsikring.
• Du kan først anmelde, når rådet har truffet sin afgørelse. Anmeldelsen sker elektronisk i Naturskadebasen, og en taksator fra dit eget forsikringsselskab kontakter dig.
• Du skal anmelde senest 2 måneder efter skaden, skriver Forbrugerrådet Tænk. Kommer du for sent, kan du ifølge Bolius søge Naturskaderådet om dispensation.
• Selvrisikoen for en helårsbolig er 5 % af skaden, dog mindst 5.000 kr. og højst 30.000 kr. (Bolius, satser pr. 19. oktober 2023). Du kan ikke få erstatning fra både forsikringen og stormflodsordningen for samme skade.

DMI varsler forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst, når vandstanden ventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg. Under Malik i 2022 stod vandet omkring 2 m over normalen ved Hvide Sande og Thyborøn. Bor du ved kysten, så følg vejret i Esbjerg eller vejret i Hvide Sande sammen med DMI's vandstandsvarsler.

Tjekliste før og efter stormen

Før stormen

• Rens tagrender og nedløbsrør, og tjek at taget er tæt. Det kræver Trygs betingelser.
• Beskær træer og buske, der kan ramme huset.
• Kontrollér, at drivhuset er fastgjort til underlaget.
• Saml havemøbler, trampolin og løse plader ind.
• Følg DMI's forvarsler, der kan komme op til fem døgn før.

Efter stormen

• Fotografér skaden, før du rydder op eller reparerer.
• Begræns skaden: læg presenning over huller i taget, og dæk ødelagte ruder til.
• Gem kvitteringer, og smid ikke ødelagte ting ud, før de er dokumenteret.
• Find vindmålingen for tidspunktet i DMI's vejrarkiv eller på forsikringsvejret.dk.
• Anmeld til dit eget selskab, også ved stormflod. Er det oversvømmelse fra havet, så vent på Naturskaderådets afgørelse.

Kort sagt: DMI kalder det storm ved 24,5 m/s middelvind, men forsikringen regner typisk fra 17,2 m/s, og et enkelt vindstød kan være nok. Det, der afgør sagen, er en måling fra dit område og et vedligeholdt hus.